Noter: Dette er sandt:

----> Men den historie, jeg skriver over det, er rent fiktion ---->

OMG!!!

Jeg kan huske, at jeg Juleaften, gik ud for at trække lidt frisk luft. Jeg gik ud lang indførelsen, som ikke er særlig lang og der så jeg til venstre... Der så jeg en uoplyst vej. Det virker som noget man ser på gyserfilm. Min første tanke var, at gå af den vej og bare forsvinde ud i den klare, smukke stjernebelagte julenat. Hvad der gav mig en ide til en lille julekrimi. Det at forsvinde denne eller en anden julenat og hvor lang tid der vil gå, inden ens familiemedlemmer finder ud af det!

(Det var også en af mine tanker, desværre.)

Og så finder jeg lige den her artikel, der skræmmer mig fra vid og sans. Den handler om en kvinde på 60 år, der forsvinder juleaften på Fyn / Danmark. Og så den følelse jeg følte den aften, at jeg fik lyst til, at forsvinde.

HVORFOR? Det løber mig kold ned af ryggen nu, når jeg tænker over det.

GYS.

OMG!!!

Noter til mig selv:

Hvor forsvandt jeg hen og hvorfor?

Var det min egen skyld?

Begyndte jeg selv, at gå eller blev jeg bortført?

Hvorfor fandt man ingen spor efter mig?

Hvorfor julenat, af alle dagen / aftner / nætter?

Find på flere svar...

Titel: Forsvandt julenat

Jeg er hjemme hos min lillesøster og hendes lille familie på fem personer. Og så var der mine forældre, samt min storesøster, hendes mand og vores farfar der også.

Jeg forsvandt og er aldrig blevet set siden, af mine familie medlemmer.

Hvad skete der og hvorfor?

Hver jul er det en smertelig påmindelse om, at jeg er ane og alene, blandt mine familiemedlemmer, da jeg aldrig har fundet mig en partner til, at dele mit liv med.

Hjerter rimer på smerte.

En stjerneklar nat.

Forsvandt i nattens skygger.

Jeg høre lyden af kirkeklokker, selvom der ikke er en kirke i miles omkreds.

Drømme, syner og mange andre ring.

Et lys i mørket.

Hvorfor forsvandt jeg, uden at give lyd? Ja det vil min nu levende familie, aldrig få at vide.

- Julen 2020 - Ide -

Starten af teksten:

FORSVANDT JULENAT:

Det var en klar, smuk og stjernefyldt julenat.
Sådan en, der kunne for alle og en hver til, at glemme den situation alle i hele verden delte denne nat.
Og alligevel stod den ude foran ens hoveddør og bankede på, mens den ventede på, at blive lukket ind i ens hjem.

Midten af teksten:

FORSVANDT JULENAT:

Slutningen af teksten:

FORSVANDT JULENAT: