Scenen er ikke sat endnu
Alle billederne er fundet på nettet og de ned stående noter om teater, film, scene og casting, samt auditions er fundet på Wikipedia.
Historien er jeg selv i gang med at skriver.
Resume af historien:
- Denne lille novelle handler om en ung kvinde, der adoptere sin venindes datter, da denne dør og faren er ukendt.
- Datteren er 8 år og vild med teater.
- Så da en chance byder sig, vil hun stiller op til en audition, til et teaterstykke og pigens adoptivmor støtter hende i det og tager med hende.
- Der på teateret møder adoptivmoderen en mand, som hun forelsker sig i, men siger ikke noget af hensyn til datteren og hendes chance for at få en rolle.
Noter til historien:
Casting er en ofte længerevarende proces med henblik på udvælgelse af de rette skuespillere til rollerne i en film, reklame mm.
En biograf er et sted, sædvanligvis en bygning, hvor man fremviser film. Normalt kræves det at man løser billet for at komme ind til filmen. Filmen vises på et lærred ved hjælp af en projektor. Filmen kan enten være som celluloidstrimmel eller i digitalt format. Af digitale formater findes både 2D og 3D.
En audition er en optagelsesprøve til for eksempel et teaterstykke eller en musical.
Teater:
- En kunstart
- Den bygning, hvor dramatiske værker opføres
- Synonym for skuespil eller forstillelse i hverdagen ( "Det rene teater" )
Teater er en 2.500 år gammel kunstart, der i sin vestlige udgave har sin oprindelse i oldtidens Grækenland, hvor skuespillere på en scene fremstiller begivenheder i dialog, kropssprog og handlinger foran et publikum. Den sceniske fortælling hedder "drama", af verbet drao (= at gøre, skabe, udføre [en dåd, enten god eller dårlig]). En forestilling kan også indeholde eller helt bestå af sang, dans, pantomime, tableauer, video- og filmindslag mm.
Skuespil: Handling er en aktivitet, hvor en historie fortælles ved hjælp af dens vedtagelse af en skuespiller eller skuespiller, der adopterer en karakter - i teater, tv, film, radio eller ethvert andet medium, der bruger den mimetiske tilstand.
Det klassiske teater bestod af to forskellige former for teater:
- Komedie
- Tragedie
Det er også det der ligger til grund for det mest berømte teater symbol: De to masker. Den ene er ked af det, derfor repræsentere den tragedien. Den anden ser glad ud, nærmest som om den griner, den repræsentere komedien. Det er først langt senere vi har fået alle de forskellige slags teater.
Mine egne noter:
"Når mennesker skal til en jobsamtale, er tøjet vigtig. Lige som med, hvordan man banker på en dør og det gør man tre gange, på en behersket måde. Så er det også ens ydre det kommer an på. Hvor renlig man er og så vider. Også hvordan man hilser og giver hånd, er vigtig. Der til skal man ikke ligne et glansbillede, men pæn og nobel. Ens stemme røber også en, ligesom med ens kropssprog."
Jeg trak bogstavelig talt chancen ud af den rene luft. Som om der lige pludselig opstod en sprække i tid og rum, der gav mig mulighed for, at gøre det jeg fandt rigtig i den givende situation.
"Ja han forandre sig, min ven. Det er det skuespiller gør. De skal leve sig ind i deres rolle, ellers tror publikum ikke på det de ser og det skal de jo. For hvorfor ellers betale for, at se noget, der er volapyk? For hvis skuespilleren ikke tro på det han eller hun laver, hvorfor skal publikum, så gøre det? Det hele ligger i deres kropssprog, ansigtsudtryk og stemmeleje."
Han var 1.87 høj. Mørkhåret og elegant, med blågrønne øjne og et smil der kunne slå benene væk under hver en kvinde han måtte kaste sit blik på. Ordet jaguar, med sine lette og smidige bevægelser, beskriver ham ret godt. Hans selvsikkerhed og elegance, bevidnede om, at han godt vidste, at han kunne være tiltrækkende over for begge køn. Han var den farlige type, der leger katten efter musen, med sine kvindelige byttedyr, som han havde sat sig for øje, at forføre. Så man skulle være snedig og hurtig for, at kunne undgå ham, men det var nu sjælden, at hans ofre vil lade sig slippe væk frivilligt.
Så selvom jeg synes, at han var gudesmuk, mystisk og klædt i et smart og dyrt Armani jakkesæt, der fik mit hjerte til, at danse en vild dans i mit bryst, lod jeg hans smil prale af på det skjold jeg havde bygget op omkring mig i de sidste par år.
Starten på selv historien:
"Scenen er ikke sat"
